Møbelhistorie
De europæiske stilarter udspringer fra forskellige lande. Ofte opstod en stilart i forbindelse med, at der kom en ny monark eller der skete et decideret regimeskifte. Et eksempel er den franske kong Louis XVI, som lagde navn til Louis Seize. En periode der brat ophørte i 1789, da han blev afsat under den franske revolution.
Idet en stilart spredte sig fra et land til et andet, blev perioderne ofte tidsmæssigt forskudt, samtidig med at de skiftede navn. Et eksempel er den franske Ludvig XV (Quinze)-periode, der opstod i 1720. Ti år senere kom den til Danmark, hvor vi kaldte den rokoko.
Nye stilarter eksisterede ofte i årtier side om side med tidligere perioders stilarter, og de tidsmæssige overgange var ofte flydende.


