Om os
Hos os finder du møbler og tilbehør, der er skabt i fortiden og som har høj værdi for eftertiden
1974 blev startskuddet på Green Square. Her overtog jeg, sammen med min gode ven, Lars Holbak, en marskandiserforretning på Nørrebro, hvorfra vi solgte afsyrede møbler. Det ramte så præcist i 70-ernes boligstil, at vi allerede efter et par år, havde 3 forretninger samt en stigende eksport til USA og Tyskland.
I dag har vi samlet det hele på Strandlodsvej 11 B, hvor vi med 10.000 m2, har både lager og udstilling og vores filosofi er i dag som dengang, at formidle antikviteter fra generation til generation. Samtidig er vi det sted i Skandinavien, der har det største udvalg af kinesiske antikviteter.
Hos Green Square Antiques, sælger vi udelukkende ægte antikviteter. Det er møbler med historie, patina og sjæl. Møbler som, med få undtagelser, kun findes i ét eksemplar, og hvor møblets værdi stiger over tid. Med andre ord møbler, der er resultatet af det bedste håndværk og møbelsnedkeri, og som har overlevet gennem århundrede.
I dag er det ofte en kombination af funktion og kvalitet, der skaber rammerne om et hjem. Møbler, der er flere århundreder gamle, kombineres i højere grad end tidligere med nye, moderne møbler for at give hjemmet et personligt præg.
Vi har gjort vores bedste for at præsentere vores fantastiske udvalg her på siden. Men vi tilbyder dog et langt større udvalg af antikviteter, end vi præsenterer her, så finder du ikke lige det, du søger, så kontakt os, eller kom forbi vores showroom på Strandlodsvej 11 B. Her er møblerne præsenteret på smukkeste vis og optræder i en sammenhæng, der giver inspiration til ethvert hjem. Og vi har altid en kop kaffe eller en vand klar til dig, som du kan nyde, mens du ved selvsyn fornemmer, hvor fantastisk et lækkert mahognispisebord til 24 personer eller en Gustaviansk kommode, vil tage sig ud hjemme hos dig.
Med venlig hilsen
Mads Holst



